Linux – med alle sanser i behold


28. oktober 2008.
Hvis man ser en gennemsnits computerbruger, som en person der har behov for at skrive tekstdokumenter, arbejde med regneark, redigere billeder, surfe på nettet herunder se forskellige videoer og bruge netbank, vil Linux være et fint alternativ til Windows.

Køber man en ny computer i dag vil den højst sandsynlig blive leveret med Windows Vista, og det kan være ganske udmærket. Det er dog ikke alle nye computere, der er 100% gearet til at kører Vista, uden at man nogle gange skal sidde og vente på, at ens computer kan følge med.

Kunstig åndedragt og bedre ydelse
Jeg har tidligere skrevet omkring min Acer 5315 bærbar. Den er som udgangspunkt installeret med Windows Vista Home Premium, men lige så snart jeg starter maskinen med Mandriva eller Ubuntu kan jeg mærke en klar forbedring i hvor hurtigt programmer starter. Dette gælder også færre ventetider generelt set f.eks. ved skift imellem forskellige programmer.



Da Linux stiller mindre krav til ens computer, vil det være muligt at give kunstig åndedræt til ældre computere. Prisen for Linux er 0 kroner, og dermed er prisen den helt rigtige for folk, der ikke har råd til at udskifte deres computer eller købe en licens af Windows Vista – ja, den slags mennesker findes faktisk også i Danmark.

Ikke kun for nørder
Linux har i mange år fået skyld for at være nørdernes system, og dermed indforstået ikke noget for almindelige mennesker med alle sanser i behold. I dag er det anderledes f.eks. Mandriva 2008 (inden den mindre heldige 2009) eller den kommende Ubuntu 8.10.

Oversgt over lidt plus og minus ved Windows kontra Linux:

Windows
- XP på vej ud.
- Vista er langsom.
- Betalings OS.
- Ændring af OS kræver fodarbejde og dll patch.
+ Mange gode gratis programmer.
+ Hardware understøttelse.
+ Video/Lyd format understøttelse.
+ OS'et med alle de kendte spil.
+ Flere og mere alsidige brugere til udviklede programmer.

Linux
- Windows spil virker ikke som udgangspunkt.
- Hardware understøttelsen kan til tider være dårlig.
- DR net-tv virker ikke altid. Kræver noget fodarbejde. Dog lidt forskelligt afhængig af hvilken distribution man vælger. Se Mandriva artikel.
- Understøtter ikke DRM. Bruges bl.a. af TDC/Yousee PLAY musik download.
- Udvikling fra bund og færre brugere.
+/- Video/Lyd format understøttelse.
+ Gratis OS.
+ Mange gode gratis programmer både seriøse og underholdningsspil – hvis man kan leve med spil, der ikke er så kendte.
+ Stor fleksibilitet mht. opsætning af systemet.

Frihed til at vælge
”Frihed til at vælge”. Små politisk filosofi om at intet kommercielt firma skal bestemme noget som helst. Dette kan for nogle nok være den alt overskyggende grund til at vælge Linux. I den filosofi ligger så også konceptet med, at hvis man virkelig vil bestemme selv, er man også indstillet på at skulle kast sig ud i mindre trivielle ting – det er her fårene skilles fra bukkene.

Der er dog ikke nogen grund panik. Med Linux distributioner som Mandriva og nok i særlig grad den kommende Ubuntu 8.10 behøver det ikke at være anderledes end at installerer Windows XP eller Vista. Måske kan man ligefrem være så dristig at sige, at en Ubuntu installation er nemmere at installerer end Windows.

Et personligt dilemma
Selv om jeg har et par Linux artikler på bagen, hvor artiklerne som hovedregel tager den positive indgangs- og udgangsvinkel, står jeg selv i et lille dilemma. I min hverdag udvikler jeg programmer til Windows og har gjort det igennem en årrække, derfor vil det nærmest være helt uoverskueligt, hvis jeg bare skrottede de programmer for kun at udvikle til Linux. Dernæst kan de programmer, jeg bruger til Windows udvikling ikke kører under Linux, derfor er jeg tvunget ud i at skulle kører både Linux og Windows.

En anden grund til at Windows er påkrævet skyldes, at jeg har Internetabonnement hos Yousee, der stiller masser af gratis musik tilgængelig via Play hjemmesiden. Musikfilerne på Play er alle beskyttet af Microsofts Digital Rights Management, og disse filer kan kun afspilles af Windows Media Player.

At have begge systemet installeret er ikke noget problem, men det kan forekomme irriterende at skulle genstarte ens system for at bruge et bestemt program. Derfor har jeg endnu ikke valgt at bruge Linux som mit primære operativsystem.

Men jeg har det installeret og følger med i udviklingen, primært set ud fra en almindelig desktop brugers synsvinkel. Hvis jeg ved, at jeg kun skal surfe eller skrive på et dokument, vælger jeg dog at starte min Ubuntu installation. Store dele af denne artikel er skrevet i Ubuntu med OpenOffice og DR net tv kørende i baggrunden.
Prøv også:
FatLow.dk
Kropsguiden.dk
Hexen.dk