Haze mustik festival 2010

Den blæsende festival mod vest.

- Harboøre Musikfestival

On location

Festivalen er placeret i et markområde med lidt bevoksning - cirka 15 minutters gang fra Harboøre togstation. Der var overraskende hvor god plads i teltområdet, men det forlyder, at arrangørerne havde forventet godt 1000 flere gæster, så det dårlige vejr gjorde nok sin indflydelse.

På selve festivalpladsen er det nemt at komme rundt, og der er nem adgang til toilet, mad, drikke og badfaciliteter. Telt- og festivalområdet er placeret ret tæt på hinanden, og da teltområdet er noget mindre end på større festivaler, er det ret hurtigt at komme tilbage til ens telt eller campingvogn.

En Hazenda-pakke er en rigtig god løsning, hvis man på en nem måde gerne vil til festival. Pakken indeholder partoutbillet, opstillet telt af fin kvalitet, 3 gange morgenmad og 18 øl. Alt dette til en pris der gør pakken til et sandt røverkøb. Det kan klart anbefales.

Mad og drikkelse

Når spisestederne har navne som "Baktussen" og "Salmonellabar", kan man jo forvente det værste, men maden var ganske ok. Menukortet består primært af fast food retter så som pommes frites, pølser, kebabmix, pizza, burger og en særdeles olieholdig wokret. Det kunne være ønskeligt, hvis festivalen til næste år fik et par lidt sundere retter f.eks. salat eller sandwich med kolde kyllingestykker.

Musikken

Torsdag den 10. juni

Midnatsluskeren:
18.00 - Rock Hard Power Spray
*****
Ganske udmærket koncert. Forsagneren bemærkede som noget af det første, at han havde flere gæster til sin konfirmation end der var tilskuere, men heldigvis kom der flere og flere folk til. Festivalen skulle lige i gang.
20.00 - Sko/Torp
*****
Gaaab.
22.00 - Rasmus Seebach
*****
Der var fuldt hus i telet. Rasmus Seebach er ikke lige min kop the, men han var tydeligvis populær, selv om han til tider mest af alt mindede om en flødebølle tenor. Et højdepunkt var dog det første ekstranummer, der var en kort langsom udgave af "Disko tango", der nærmest tangerede stadiet til doom.
00.10 - Dúné
*****
Sprængfyldt med energi indtog de scenen i et fyldt telt. Pernille Rosendal (The Storm) har tidligere rost Dúne forsagneren til skyerne, og det må siges, at han virkelig holder skuden oven vande. En flue fanget i et marmeladeglas.

Fredag den 11. juni

Basecamp:
10.00 - Ole & Elo
*****
God morgenstemning med en blanding af irsk, tørfisk og andre gode hits. Det må være et kvalitetsting, når folk står og danser på bordene så tidligt på formiddagen.
14.00 - M&M
*****
To unge gutter og deres guitar. Måske lokale. Endnu en gang leverer "amatør"-teltet rigtig god underholdning. M&M kan beskrives som halv matematik nørd og så halv del ung Johnny Madsen, spøjs men særdeles vellykket blanding. Godt gået!!!
15.30 - The Cookies
*****
Tjah, skoleband der ikke ligefrem var nogen oplevelse. Det kan dog afsløres, at bandnavnet skyldes gruppens store lyst til kager.
18.00 - Quick Quick Obey
20.30 - Balling Band

Midnatsluskeren:
13.00 - Lykkens Pamfil
14.30 - Ginger Ninja
17.00 - Von Dü
*****
Københavner gruppe der spiller energifyldt musik med reggae/spanske rytmer, måske med en portion salsa uden at det bliver for stærkt. Von Dü forsøgte virkelig at piske en stemning op, og havde det været på en ægte sommerdag med sol, var det nok lykkedes. Giver dem gerne en ny chance.
19.30 - De Glade Sømænd
*****
En virkelig stor overraskelse. Hele konceptet lyder som en omgang kitsch af værste skuffe, men det holder hele vejen takket være et band, der yder med samme stykre som en fuldblods industri trawler. De fik virkelig skibet sikkert i havn.
22.15 - The Storm
*****
Glæden over teltets forrige koncert fortsatte til The Storm. Særdeles vellykket koncert, hvor Pernille Rosendal virkelig folder sig ud og vinder respekt.
01.00 - Decco Band

Store scene:
15.30 - Danser med Drenge
*****
God stemning og forholdvis velbesøgt koncert.
18.15 - CV Jørgensen
*****
De fleste sange er velkendte og mange moderne klassiskere, men på en stor scene og meget køligt blæsdende vejr, hvor der vel nok skal et par shots finsprit til for at holde varmen, dur det bare ikke. Kedelig og skuffende oplevelse. CV Jørgensen egner sig bedre til et telt med læ og varme - også gerne nogle bløde puder.
21.00 - Dizzy Mizz Lizzy
*****
En stribe af hits blev serveret uden ret meget snik snak. Nu og da gik der Tim Christensen guitarshow i det, hvilket godt kunne blive lidt trættende i længden.
23.30 - TV-2
*****
"Danmarks kedeligste band" besøgte festivalen med et stort anlagt sceneshow, der så rigtig flot ud.

Lørdag den 12. juni

Basecamp:
10.00 - Dem der ik' ka' la' være
*****
Kan ikke lige præcis huske deres musik, men teltet var fyldt - måske var det bare fordi det regnede en hel del.
13.30 - VideoPolis
*****
Ungdomsskole støjrock med egne numre. De gav den gas foran deres lokale fans. Havde der været lidt bedre lyd under koncerten, kunne det nok havde givet en stjerne mere.
15.30 - The Grand Fætters
*****
En gruppe bestående af en håndfuld fætre, der spiller en bred blanding af hits. En lokal kunne desuden oplyse, at en af de musikalske fætre er søn af en Tørfisk, jo jo star quality.
18.00 - Solitario
20.30 - Rocker Dogs

Midnatsluskeren:
12.00 - The Powls
*****
Der blev kastet med flere håndfulde tarteletter, godt nok den billige slags, men det var ikke noget, der blev bemærket af The Powls i nævneværdig grad. Koncerten var en del gentagelser af deres koncert fra f.eks. Skanderborg 2009. Chefens bizarre lyster og humor virkede til at underholde og vække folk, hvilket på sin vis også er et godt kort at have på hånden sidst på formiddagen på festivalens 3. dag.
14.15 - Birthe Kjær
16.45 - The Rumour Said Fire
19.15 - Mike Tramp & The Rock'n'roll Circuz
*****
Den hjemvendte rock'n'roller har genvundet noget popularitet takket være et tvprogram. Bortset fra nogle kvalmende amerikaniserede smalltalks mellem visse numre leverede Mike Tramp varen til fulde. Koncerten bestod primært af nye numre, men der blev da også plads til et par White Lion sange. Helt klart en af festivalens bedste koncerter.
21.45 - The Blue Van
*****
God rock.
00.30 - Tennis

Store scene:
13.00 - Bamses Venner
15.30 - Dalton
*******
Har Johnny Madsen mon en sponsoraftale med Hancock? Ved flere lejligheder har jeg set ham reklamerer for Hancock, selv om han befinder sig i Tuborg-land. Men fedt. Kokken fra Skive er god øl.
18.00 - Rasmus Nøhr
*****
Udmærket koncert i den jyske vind. Ændrede setliste undervejs for at tilfredsstille det forreste publikum, hvilket sådan set var et meget sympatisk træk.
20.30 - Medina
*****
Så hellere se en lastvogn blive lastet med skidtfisk på Thyborøn havn.
23.00 - Nephew
*****
Publikums magnet med fint sceneshow. Det ændre dog ikke ved at ders musik nemt kan blive kedelig og for kopiagtige. Forlod koncerten efter en håndfuld numre.

Læs også

Sidsel Marie - "Celebrating an Imperfect Life" Sidsel Marie - "Celebrating an Imperfect Life"

Læs om debutpladen fra Sidsel Marie.

King Diamond Songs for the dead live boxset unboxing King Diamond Songs for the dead live boxset unboxing

King Diamond Songs for the dead live boxset unboxing

Volbeat: Beyond Hell - above Heaven Volbeat: Beyond Hell - above Heaven

Gennemgang af Volbeats 4. gave til menneskeheden.