Cheesecake med mascarpone
En cheesecake er en rigtig lækker og mættende dessertkage, der kan laves uden brug af ovn.
Ingredienser
110 gram smør
220 gram digestive kiks
400 gram flødeost, naturel
250 gram mascarpone
5 dl piskefløde
4 tsk vaniljesukker
100 gram flormelis
2 spsk citronsaft
4 blade husblas
Fremgangsmåde
Start med at smelte smørret. Knus digestive kiksene i en skål eller plastikpose. Hæld derefter kiksene i gryden med smør og rør rundt indtil det smeltede smør er optaget af kiksene.
Tag en springform og læg bagepapir i bunden. Pensel formen med en lille smule olie. Læg kiksemassen i springformen og fordel jævnt. Sæt springformen i køleskabet.
Læg husblas i noget vand.
Flødeost og mascarpone røres sammen i en skål. Tilsæt så flormelis, vaniljesukker og citronsaft. Sørg for at det er rørt godt sammen, så der ikke kommer klumper.
Pisk piskefløden. Når den er godt stiv vendes den sammen med flødeosten af et par omgange. Ønskes en cheesecake med farve tilsættes farven nu.
Tag husblassen op af vandet og pres overskydende vand ud af husblassen. Smelt husblassen i et vandbad. Herefter hældes husblassen sammen med flødeosten i en tynd stråle mens der piskes/røres.
Hent springformen fra køleskabet og fordel flødeosten i formen. Tilbage i køleskabet med springformen og vent en 3 timer, så er kagen klar til at blive spis. Den kan også sagtens holde sig et par dage i køleskabet.