Cookies med peanutbutter og havregryn
Smagfulde cookies med peanutbutter og havregryn. De er utrolig hurtige at lave.
Super nemme og virkelig lækre cookies der ikke tager mange minutter at lave.
Ingredienser
2 dl peanutbutter
2 dl sukker
60 gram havregryn
2 æg
2 tsk bagepulver
1-2 tsk vaniljesukker
Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Begynd herefter at placere dejen på en bageplade med to spiseskeer.
Du behøver ikke gøre dig super umage med at lave dejklatterne. Bare tag en spiseske størrelse dej og tryk den lidt flad med en finger.
Når dejen bliver varm vil den flade mere ud over fordele sig. Jeg fik omkring 25 stykker ud af denne portion.
Bages 10 - 12 minutter ved 180 grader.
Når kagerne kommer ud af ovnen er det godt lige at lade dem ligge og køle lidt af. De kan ellers være lidt skrøbelige.