Ingefær shot med citron og honning

Frisk og sund ingefær shot. Drik den rent som en morgen booster eller fortynd den med kogende vand og brug den som thé.

Ingefær shot med citron og honning

Ingredienser

600 ml vand
100 gram ingefær
2 spiseskefuld honning
1 citron

Fremgangsmåde

Skær ingefæren i nogle mindre stykker og kog i vandet i en 20 minutters tid. efterfyldning efter kogning

Lad blandingen afkøle.

Tilsæt saften fra en citron. Hvis det er en stor citron så start med halvdelen og smag til, så den ikke bliver for sur i smagen.

Brug honningen til at skabe en sød balance mellem det syrlige fra citronen og den stærke smag fra ingefæren.

Efter et døgn kan du fjerne ingefær stykker. Si evt. hele blandingen og hæld på en flaske med patentprop. De resterende ingefær stykker kan fint spises som en snack eller genbruges til madlavning. Stykker smager fortsat af ingefær, men de har ikke længere den skarpe eller stærke smag.

Drik et ingefær shot når du trænger til et opkvikkende boost. Du kan også fortynde blandingen og bruge den som en thé.

Sundhed og ingefær

Ingefær skulle være godt imod mange ting. Typisk fremhæves følgende ting: forebygger kræft, fjerner kvalme, hjælper mod gigt, fyldt med antioxidanter, beskytter leveren, hjælper hjertet og godt mod diabetes.