Harboe bryggeri
Et kig på 3 forskellige Harboe øl, der sælges i farverige dåser for at adskille sig fra deres normale discount pilsnere. B for brown ale, P for pale ale og H for hvede.
Bryggeriet blev grundlagt i 1883 beliggende i Skælskør. Harboe har i mange år været kendetegnet ved discount øl uden den helt store smagsoplevelse.
Siden da har de overtaget navne fra "ægte" bryghuse f.eks. Ølfabrikken og Gourmet Bryggeriet. Harboe er fortsat med at brygge under de "ægte" navne, men prisen er faldet betydelig, og det virker som om, at det nok heller ikke er helt den samme opskrift, som der oprindeligt blev brugt til øllet.
Brown ale
5 %. Smagsmæssigt minder det om en brown ale med små toner af karamel, men der mangler lidt smag og sødme efter min smag. Det er ikke en brown ale, der vil blive husket særlig længe. Prisen er 4 - 6 kroner.
Pale ale
5 %. En virkelig god pale ale med tilpas bitterhed, der nok sjældent er set bedre til prisen. Helt sikkert et gensyn værdig. Prisen er 4 - 6 kroner.
Hvede
5 %. En meget tynd omgang hvedeøl som jeg synes mangler den karakteristiske duft og smag af hvedeøl. Der findes efterhånden flere billige hvedeøl på markedet, og frem for "H for hvede" vil jeg klar anbefale, at man kigger nærmere på Lidl's hvedeøl, der ligger i samme prisleje. Prisen er 4 - 6 kroner.