Brown ale - ølbryg nr. 8
Endnu et bryg ud i karamelmaltens verden. Denne gang med cara bohemian, cara hell malt og mere chokolademalt.
Dette bryg er en fortsættelse af det forrige brown ale bryg, hvor cara amber udskiftes med cara bohemian og mængden af chokolademalt øge en smule. Dernæst bruges gæren T58 i stedet for S33, da det skulle give øllen en mere krydret og peberagtig smag.
Opskriften
Malt:
5 kg pale ale malt
1 kg cara hell malt
1 kg cara bohemian malt
200 gram hvede malt
150 gram chokolade malt
0,5 liter lys sirup
Humle:
70 gram Cascade humle 7%
T58 tørgær
Brygning
Kogningen foretages efter samme model som ved calamus ex Wibergis brygget.
Opvarmning af vandet (17 liter) til 58 grader. Så 20 minutter pause.
Opvarmning af vandet til 65 grader. Så 50 minutters pause.
Opvarmning af vandet til 72 grader. Så 20 minutters pause.
Opvarmning af vandet til 78 grader. Herefter fjernes mæsken.
Humlekogetiden er 1 time. 20 gram Cascade humle tilsættes.
Efter 30 minutter tilsættes 20 gram Cascade humle.
Efter 55 minutter tilsættes 30 gram Cascade humle.
Brygdato: 6. november 2012
Tappedato: 2. december 2012
OG: 1084
FG: 1026
Alkoholprocent: 7,8 %
Beregnede værdier: 20 IBU og 69 EBC (meget mørke brun).
Inden tapning på flaske tilsættes 50 gram sukker.
Det blev i alt til 40 flasker.
Prøvesmagning
23. december 2012
Godt 3 uger på flaske og begyndende god kulsyre. Markant mere kulsyre end for en uge siden. God sødlig smag og bitterhed efter humlen. Gærens lovede peberagtig smag kan fornemmes. Øllen får lige et par uger mere på flaske.
9. februar 2013. 2 måneder på flaske. Sødmen er aftaget en smule. Denne øl må ikke være for kold ved servering. En 10 grader virker som en fin temperatur for at få det fulde smagsudbytte.