Traditionen tro skal der naturligvis udkomme en julefilm, der er en blanding af drama, komedie og romantik. I år hedder filmen Last Christmas, og den har Emily Clark, nok mest kendt fra Game of Thrones, i hovedrollen.
Emily Clarks person, Kate, er ikke det mest heldige menneske i verden, rent faktisk er hendes person temmelig uheldig, og livet kører ikke ligefrem på skinner. En dag møder hun Tom spillet af Henry Golding og langsomt begynder de at udvikle et venskab. Der er dog et twist til dette venskab, som du bliver nød til at se filmen for at få den fulde historie omkring.
Kate arbejder i en julebutik, der har åbenbart året rundt, hvor hun skal hjælpe kunderne, mens hun er i ført et grønt nisse kostume. Butikken drives med hård hånd af Santa, der spilles af Michelle Yeoh. Pludselig dukker Peter Mygind, hvis karakter er ekspert i fermenteret kål. Mygind bliver blot omtalt som Boy. Det er rigtig morsomt, at se både Yeoh og Mygind i denne film. Det er virkelig sødt, hyggeligt og udvikler sig til flere morsomme scener.
Forholdet omkring Kate og Tom er filmens omdrejningspunkt, men Kates familie kommer også ind i billedet. Her ses bl.a. Kates mor, der til tider er rablende skør. Kates mor spilles af Emma Thompson, og det er virkelig underholdende og ekstremt sjovt. Hele Kates familie er af østeuropæisk afstemning, hvilket giver anledning til nogle ret komiske sproglige udfordring, der fint bliver serveret af Emma Thompson.
Navnet til filmen udspringer af Wham sangen Last Christmas, så denne film byder naturligvis også på en hel del dejlig musik med George Michael. Efter hvad jeg har kunne læse mig frem til, er der brudstykker af 14 Wham/George Michael sange + 1 ikke tidligere udgivet sang.
Se traileren til Last Christmas filmen
Trailere har nogle gange en tendens til lige at spoile en films allersjoveste klip, men sådan er det ikke med traileren til Last Christmas.
VIDEO
Filmen indeholder mange andre sjove scener end dem der bliver vist i traileren.
Last Christmas filmen har min anbefaling
Jeg kan kun anbefale at se Last Christmas, fordi filmen både er sjov (rigtig sjov), har følsomme dramatiske øjeblikke, og så er det en meget hyggelig film, hvor man føler biografen med opløftet humør. Der er et dejlig samspil mellem Emily Clark og Henry Golding, Michelle Yeoh og Peter Mygind og endelig så er Emma Thompson helt fantastisk som Kates mor. Plus at det hele undervejs bliver ledsaget af god musik.
Når der dukker en ny engelsk julefilm op i biografen, kan der være en fare for straks at sammenligne filmen med "Love Actually". Filmen Last Christmas er bestemt ikke en ny Love Actually, og de to film spiller ikke helt på de samme tangenter. Filmene er gode på hver deres måde.
Når filmen bliver tilgængelig på bluray/dvd eller streaming er det helt sikkert en film, som jeg gerne vil se igen.