Zombieland filmanmeldelse

Sjov zombie action komedie med masser af underholdende friske oneliners. Nut up or shut up.

18. marts 2010 (opdateret )

Filmens indledning afslører hurtigt hvad dette handler. Zombier - mange zombier - der er slow motion kaster sig over sit næste offer og gnasker løs på friske indvolde. Det hele akkompagneres af Metallicas "For whom the bell tolls". En af hovedpersonerne Columbus starter som fortæller. Han er enespænder, der får tiden til at gå med at spille World of Worcraft og spise pizza. Undervejs i filmen opfinder han forskellige regler for, hvordan man undgår at blive dræbt af en zombie. Det kræver kondition, skyd altid to gange, husk sikkerhedsselen og 40 andre regler - det giver god mening, når du ser filmen.

Pludselig banker en kvinde i nød på døren, det er den smukke nabo, der er blevet jagtet af en hjemløs, og han har forsøgt at bide i kvinden. Der er tilsyneladende ikke sket noget, naboen falder i søvn i armene på vores helt, der er i den syvende himmel over at have en kvinde i sine arme. Her efter går det løs, kvinden er naturligvis blevet bidt og har forvandlet sig til en zombie med licence to kill.

Rejsefæller

Columbus begiver sig ud på en rejse mod Californien, og her møder han Tallahassee (Woody Harrelson), der er godt kørende og har bilen fyldt af forskellige typer af våben. På et tidspunkt får Tallahassee en ubeskrivelig trang til en helt særlig slags chokoladebar, twinkies, og de begiver sig ind i et supermarked, hvor der selvfølgelig også er zombier.

Nærmere bestemt overvægtige zombier, der har hygget sig lige rimeligt med supermarkedets forråd af lækkerier. I supermarkedet møder vores to helte to yngre kvinder, der først snyder vores helte, men det ender med at alle fire blive rejsefæller.

Det går dog ikke værre end bedre at firkløveren må skilles, og de to kvinder drager videre alene for dem selv, men efter kort tid kommer de i vanskeligheder. Heldigvis har filmens oprindelige to helte besluttet sig for at følge efter kvinderne, og til alt held kan de forsøge at komme dem til undsætning i en forlystelsespark, hvor der vrimler med ubehagelige klovne.

Nut up or shut up

Det hele lyder måske som en grum historie, men der er faktisk rigtig meget komik i denne film. Gode smarte bemærkninger og selveste Bill Murray får en plads i denne film, hvor han spiller sig selv. Skal filmen sammenlignes med noget, er det en blanding imellem Shaun of the Dead og så en form for Pulp Fiction. Ud over den kvikke dialog, er filmens klipning og optagelser overmiddel.

Undervejs kommer der en række flashbacks, hvor vi kommer nærmere bag om personerne, og ser en helt anden side af specielt Tallahassees figur. Det giver en god balance i filmen, at der kommer nogle stille perioder, hvor hovedpersonerne rent faktisk taler sammen om livet, og så sekvenser med højt tempo og zombier med blod og fråde i mundvigen.

Columbus spilles forholdsvise ukendte Jesse Eisenberg, der også havde en rolle i den overraskende thriller/gyser The Village. Woody Harrelson er et rart gensyn med sin tørre humor og godt at se, at han fortsat kan sit kram. Med en karriere der spænder over "Sams bar", People vs. Larry Flint, Oliver Stone's Natural born killers og senest 2012. Der har tidligere været rygter om en Zombieland 2, og disse rygter varslede en film i 2011, men det skete aldrig. Men der er fortsat liv i snakken om en 2'er og måske bliver det i 2019.

Zombieland er en anbefalelsesværdig film - se den før det er for sent...

Varighed: 84 minutter.
IMDB: http://www.imdb.com/title/tt1156398/

Læs også

Hjertelandet dokumentar anmeldelse Hjertelandet dokumentar anmeldelse

Janus Metz og Sine Plambechs dokumentar både skuffer og begejstre. Rørende dokumentar film. Dokumentaren er en fortsættelse af deres to tidligere film om kvinder fra og i Thailand.

Last Christmas filmanmeldelse Last Christmas filmanmeldelse

Årets engleske julefilm har fået titlen Last Christmas, og den udspringer af Wham sangen med samme navn. Emily Clark har hovedrollen og George Michael leverer en stribe af musik.

Valhalla 2019 filmanmeldelse Valhalla 2019 filmanmeldelse

Ny filmatisering af Peter Madsens Valhalla tegneserie eventyr med Fenar Ahmad som instruktør. Tegnestregerne er denne gang skiftet ud med ægte skuespillere. Filmen er bedre end sit rygte.

Jojo Rabbit filmanmeldelse Jojo Rabbit filmanmeldelse

Historien om drengen Jojo Rabbit der har en usynlig ven med navnet Hitler. Det er politisk ukorrekt. Det er rigtig sjovt og god underholdning - men også med et seriøst underliggende lag.