Bananpandekager med havregryn

Nemme og lækre (sunde) pandekager med banan og havregryn. De kan bruges både til morgenmad, brunch, dessert eller kolde i madpakken.

Disse bananpandekager er utrolig nemme at lave, og så mætter de mere end traditionelle pandekager pga. banan og havregryn.

Ingredienser

2 modne bananer
3 æg
1 dl havregryn
1 dl mel
1/2 tsk. salt
Evt. vanilje

Fremgangsmåde

Start med at mose bananerne med en gaffel. Tilsæt æg og rør dem godt sammen med bananmosen. Tilsæt de øvrige ingredienser og pandekagedejen er klar til brug.

Varm en pande med lidt olie og så er det ellers bare med at komme i sving. Pandekagernes størrelse er lidt en smagssag, men jeg synes, at en stor spiseske passer fint. Det gør at pandekagerne har en børnevenlig størrelse, så der kan spises flere af dem.

Vend pandekagen når den er blevet godt gylden. Gem de færdige pandekager stablet på en tallerken evt. under folie, men som regel kan de også godt holde sig varme.

Det klassiske tilbehør må være flormelis, sirup og jordbærsyltetøj, men de smager nu også godt smurt med nutella :-D

Sammenlignet med de almindelige pandekager er disse nærmest sunde, hvis altså lige man holder lidt igen med tilbehøret.



Læs også

Havregrynsknas (crunch) Havregrynsknas (crunch)

Prøv denne lækre og nemme hjemmelavede havregryns knas til at pifte din yoghurt eller skyr op med.

Sprøde lækre rundstykker med havregryn og sesam Sprøde lækre rundstykker med havregryn og sesam

Sprøde lækre rundstykker med havregryn og sesam. Nem og virkelig god opskrift. Også velegnet til fryseren.

Nemme sunde muffins uden tilsat fedt Nemme sunde muffins uden tilsat fedt

Super lækre grove muffins der endda befinder sig i den sunde ene af kage-skalaen. Ingen fedtstof tilsat.

Cookies med peanutbutter og havregryn Cookies med peanutbutter og havregryn

Smagfulde cookies med peanutbutter og havregryn. De er utrolig hurtige at lave.

Peanutbutter banana sandwich Peanutbutter banana sandwich

Den klassiske mættende smørstegte peanutbutter banana sandwich, der hævdes at være en af Elvis Presleys favorit måltider.