Google Keep er en app og et website til notater og huskelister. Hvis du har prøvet programmer som Evernote eller Tomboy, kender du til konceptet.
Google har allerede meldt ud, at der er flere opdateringer på vej til Google Keep, men den nuværende version er ganske glimrende. Senest er der blevet tilføjet mulighed for at angive et alarm tidspunkt på sine notater.
I app'en har du mulighed for at oprette notater med overskrift og et tekstfelt. Hver notat kan sættes op med en baggrundsfarve i bedste post-it stil. Notater kan også få tilknyttet et billede eller en lydoptagelse.
Tekstfeltet på et notatet kan ændres til en fluebens liste, så et notat kan bruges til huskeliste eller imdkøbsliste. Når et punkt får sat sit flueben overstreges hele punktet automatisk.
En funktion i Google Keep, der ikke har meget anvendelse, er tale til tekst, da det stort set er umuligt, at sige noget som programmet kan omsætte til tekst.
Farvel til Evernote
Sammenlignet med Evernote har Google Keep ikke til nær de samme funktioner og add-on apps, men personligt, så benytter jeg mig slet ikke af de ekstra funktioner.
Så det tog mig ikke mere end en dagstid før Keep fuldstændig afløste Evernote - både på mobil og desktop. Hvis du har behov for at lave tegninger og krusseduller på billeder, så skal du i stedet for tage Evernote.
Få fat på Google Keep
Du kan hente Google Keep på Google Play. Det tilhørende website findes på https://drive.google.com/keep, og det er en del af Google Drive, så du skal ikke oprette en ekstra konto eller et login for at benytte Google Keep.
Gratis og kræver Android 4.0 eller højere.