Steam klient til Linux

Steam klienten til Linux blev frigivet i 2013, og udvalget af spil er stødt stigende, da firmet bag Valve, selv ønsker at bruge Linux som spil- og underholdningsplatform. Steam er både til gratis og købe spil.

Steam har siden sin begyndelse i 2002 vokset sig større for hvert år, så det i dag har en størrelse, der er svær at komme uden om i forbindelse med spil. I starten fokuserede Steam udelukkende på Windows, men siden er Mac spil også kommet på Steam. I følge visse statistikker anslåes det, at Steam står for 75% af alle downloadable spil salg på nettet til PC. Det er dog også muligt at finde gratis spil på Steam.

Efter frigivelse af en Steam klienten i 2013 til Linux, begynder udbuddet af spil til Linux også at vokse, hvilket kun er godt, da det virkelig har været et meget forsømt område.

En af fordelene ved Steam er, at du ikke behøver en cd for at installere eller spille et spil. Det hele foregår via klient programmet, som automatisk henter og installerer det ønskede spil fra nettet.

Firmaet bag Steam hedder Valve, og de har et strategisk samarbejde med Canonical, der er firmaet bag Ubuntu. Derfor er Ubuntu ligesom den anbefalede Linux distribution til Steam, men det har ingen reel betydning. Steam kan installeres på mange andre Linux udgaver også.

Installation

Steam klienten kan installeres direkte fra Ubuntu-familiens "Software Center". Alternativt kan det også gøres from en terminal.

sudo apt-get install steam

Efter installation er det blot at starte Steam via genvejs-ikonet. Det er det samme Steam login der bruges uanset platform. Altså samme login på Windows, Mac, Linux og Android.

Pludselig ingen netforbindelse

Jeg har et par gange oplevet, at min Steam klient pludselig mente, at der ikke var nogen Internet forbindelse. Så i stedet for at starte op, blev jeg bare modtaget med denne fejlmeddelse:

Løsningen på problemet er dog ikke langt væk, når altså først man har fundet løsningen via en håndfuld søgninger i diverse fora. Åbn en terminal og skriv følgende:

steam --reset

Herefter vil Steam klienten nulstille sig selv og hente den seneste version.

Når hentningen er færdig kan Steam bruges igen uden problemer.

Android app

Det kan også anbefales at installere Android app'en, da det er en nem måde at holde øje med gode tilbud, og du kan selvfølgelig købe spil direkte i app'en. Steam app på Google Play.

Steam hjemmeside

På Steam er der regelmæssigt tilbud på spil. Information om tilbud fremgår ofte via klient programmet, men du kan også føle med i tilbud, nye spil m.m. på Steam hjemmesiden. Besøg Steam's hjemmeside.

Læs også

Nyttige Linux kommandoer Nyttige Linux kommandoer

Huskeliste over terminal kommandoer som jeg regelmæssigt eller fra tid til anden har brug for.

Google Keep er en keeper Google Keep er en keeper

Google Keep er en app og et website til notater og huskelister. Hvis du har prøvet programmer som Evernote eller Tomboy kender du til konceptet.

Desura klient til Linux Desura klient til Linux

Den første spiltjeneste til Linux. Tjenesten blev lanceret til Linux i slutningen af 2011.

Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer

Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer.

Tag et billede med din Raspberry Pi Tag et billede med din Raspberry Pi

Tilslut et webcam til din Raspberry Pi for at bruge computeren til at tage billeder med.