Windows Live eller iGoogle?

Windows Live eller iGoogle? Hvilken af de to online services skal du vælge.

Igennem de senere år har både Microsoft og Google udvidet deres portefølje af gratis programmer, men hvor er forskellene og hvilket firma har de bedste programmer? Der er mange sammenfald mellem i programtyperne: e-mail, søgemaskine, kalender, kontaktpersoner, blog, fotogalleri, messenger, online mini-office m.fl. Efter lanceringen af Windows Live konceptet virker Microsofts programpakke mere helstøbt sammenlignet med Google.


Windows Live og i særdeleshed Hotmail ligner en mini Outlook med e-mail, kalender og kontaktpersoner, hvor Googles programmer ofte kører i hver deres browser vindue, så kører meget af Microsofts pakke i samme vindue adskilt af faneblade i et eller flere niveauer. Så rent visuelt er Microsoft at foretrække, specielt hvis man bruger FireFox og tilføjelsesprogrammet Adblocker Plus, der gør at reklamer på Windows Live fuldstændig forsvinder.

Netop reklame delen er en af svaghederne ved Windows Live samt er det umiddelbart virker som om at hjemmesiden er noget langsommere end Googles iGoogle. Ud over reklamer på selve Windows Live, så modtager man også med jævne mellemrum små reklame e-mail fra Windows Live Teamet om forskellige funktionalitet i stilen "skal du ikke også lige prøve...".


Hvis hastighed er vigtigere end det visuelle (mindre lir og ingen grafiske reklamer) så er iGoogle at foretrække, samt at man med en Google konto får nemlig adgang til Google Maps, der er online udgaven af Google Earth. Søgemaskine og kort delen på Google er uden sammenligning, der har Microsoft meget at lærer. En funktion som endnu ikke findes på iGoogle er noget i stil med SkyDrive, som er et sted man kan gemme dokumenter og billeder. Microsoft stiller kvit og frit 5GB plads tilrådighed, dog er der et maksimum på, hvor stor hver enkelt fil må være.

Konklusion eller...

Konklusionen burde så være et valg mellem Windows Live og Google, og den umiddelbare konklusion er todelt. Vælg Google hvis du foretrækker hastighed og ingen reklamer. Vælg Windows Live hvis du savner noget der minder om Outlook, dog kan designet nemt blive noget roddet, hvis man bevæger sig ind i andre dele af Windows Live end Hotmail. Ja, faktisk vil jeg sige, at Windows Live bliver ganske uoverskuelig.

Et alternativ er at bruge siden NetVibes, der er en side, hvor man indsætter forskellige widgets f.eks. en widget der kan vise, om du har fået post på Hotmail eller Gmail.

...alternativet

NetVibes indeholder en lang række widgets, der gør at man opnår en kombination af Windows Live og Google. Visuelt er NetVibes en fryd uden at det går ud over hastigheden på selve siden. Ligesom på Windows Live Space og iGoogle kan man på NetVibes indsætte nyheds feeds, således at man kan følge lidt med i, hvad der sker ude i verden. Af andre widgets kan nævnes opgaveliste, notesblok, integration til Google kalender, blogs og POP3 e-mail tjekker - hvilket gør en i stand til at læse post på stort set alle e-mail postkasser f.eks. TDC, Cybercity eller en anden Internet/webhotel udbyder.


Hvis man ønsker at komme uden om Microsoft men alligevel godt kunne tænke sig SkyDrive, så har NetVibes en widget der integrerer Box.Net direkte ind i ens NetVibes side. Box.Net er en gratis service ligesom SkyDrive - dog med 1 GB plads mod SkyDrives 5 GB.

Når ret skal være ret er det selvfølgelig ikke helt fair at sætte NetVibes i samme kasse som Windows Live og iGoogle, da NetVibes primært trækker på services fra andre hjemmesider, men det sker så godt, at man som bruger ikke oplever nogen form for inkonsistents i brugerfladen.

Se mere på:
http://www.windowslive.com
http://www.igoogle.com
http://www.netvibes.com

Læs også

Google Keep er en keeper Google Keep er en keeper

Google Keep er en app og et website til notater og huskelister. Hvis du har prøvet programmer som Evernote eller Tomboy kender du til konceptet.

Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer

Kopier alle billeder fra Android telefon til Windows computer.

Google Chrome - et stykke mat krom

Anmeldelse af den første udgave af Google Chrome