Øllen er brygget på malt, karamel- og chokolademalt, Saaz humle og gær.
Forventningerne er selvføglelig helt i top og det bliver spændende at se hvilken øl der kommer ud af 4 timers arbejde (3 timers kogning og 1 time til alt det løse) i køkkenet - plus den tid der gør med at fylde på flasker.
Til venstre ses den ene halvdel af øletiketten.
Det først ølbryg baseret på en scottish ale opskrift fra
Brygladen.
Øllen er opkaldet efter et område i Skotland.
Se på kortet hvor det rigtige Glenshee befinder sig.
Kogningen måtte foregå i flere gryder, det var ikke så besværligt som frygtet, men en stor gryde står på ønskelisten til næste bryg.
Det fædigkogte øl hældes på glasballon og nedkøles inden gæren tilsættes.
Det endelige resultat blev 51 flasker.
Ud fra et par prøvemålinger endte øllen med en alkoholprocent på 6,5%. Nu skal flasker stå en uges tid inden første prøvesmagning, og derefter skal flasker bare lagres - jo længere tid des bedre.
Prisen for hele herligheden bliver lige godt 8 kroner pr. flaske (320 kr. for malt og humle + 85 kr. i fragt). Dertil omkostninger til vand og el.
Prøvesmagninger
10. september 2007. Bundsjat. Fantastisk smag og stort set ingen kulsyre.
18. september 2007. Flaske. Fortsat rigtig god smag. Begyndende kulsyre dannelse. Giver et rigtig fint cremet skum ved direkte skænkning. Sådan som øllen udvikler sig i øjeblikket er brygget en success - hvis mine smagsløg ikke er helt forkerte, så kan øllet godt slå visse danske bryghuses øl i en test.
24. september 2007. Flaske. Smagen holder og der er mere kulsyre i flasken :-)
28. september 2007. Flaske. Nu er kulsyren helt perfekt og flaskernes indhold er blevet til en super god øl.